Slut med sprøjtemidler

I foråret gjorde Egedal Kommune brug af en særlig paragraf for at beskytte drikkevandet i et 67 hektar stort beskyttelsesområde ved landsbyen Søsum.
Grundejerne og landmændene modtog 26. maj et varsel om, at kommunen agtede at nedlægge forbud, fordi der er risiko for, at sprøjtemidlerne siver ned og forurener Bjellekær Kildeplads, der hvert år leverer 1,2 millioner kubikmeter rent drikkevand til 30.000 mennesker i hovedstadsområdet.
Varslet om sprøjteforbuddet har givet 11 høringssvar fra borgerne. De påpeger overordnet, at der ikke bliver anvendt pesticider i strid med loven, og at Egedal Kommunes risikovurdering er baseret på fund af gamle pesticider, som ikke længere anvendes. Derudover mener de fleste, at erstatningerne er for lave.

Nødvendigt forbud

Egedal Kommune har nu behandlet alle høringssvar og på det grundlag valgt at træffe afgørelse om et forbud mod brug og opbevaring af sprøjtemidler inden for beskyttelseszonen.
Den væsentligste begrundelse er, at der allerede er fundet rester af sprøjtemidler under grænseværdierne 14 steder i området – også pesticider, som man lovligt må bruge i dag.
Det betyder, at der er fare for, at det tynde lerlag og boringernes undertryk suger pesticider ned i grundvandet.
"Vi har lyttet til alle høringssvar, især fra landmændene, der bliver mest berørt, men vi vurderer, at forbuddet er nødvendigt for at beskytte det sårbare område mod fare for forurening. Hvis der først er sket en forurening fra nedsivning af sprøjtemidler, kan vi ikke redde vores drikkevand og risikerer at måtte lukke en kildeplads af høj samfundsmæssig værdi," siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Peter Hansen(SF).
Forbuddet
Hvis boligejerne accepterer forbuddet mod brug af sprøjtemidler, træder det i kraft 15. oktober i år.
Landmændene har fået en længere tidsfrist for at tage hensyn til, at mange allerede har planlagt og købt ind til næste års dyrkning af afgrøder. Her træder forbuddet først i kraft efter høsten, 1. september 2017, hvis det ikke bliver påklaget.
Det er muligt efter miljøbeskyttelseslovens regler at klage over Egedal Kommunes afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Her er det som udgangspunkt sådan, at afgørelsen ikke er gældende, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en afgørelse. Sagen kan også prøves ved domstolene, men her gælder forbuddet som udgangspunkt fra den dato, hvor forbuddet træder i kraft.
"Vi er helt afklaret med, at ikke alle vil acceptere forbuddet og den tilbudte erstatning, og forventer derfor også, at sagen skal prøves ved nævn og domstol. Vi må derfor nok væbne os med tålmodighed, før forbuddet mod brug af sprøjtemidler gælder alle matrikler i beskyttelseszonen," siger Peter Hansen.

Tilbud om erstatning

Alle de berørte grundejere og landmænd har mandag modtaget et brev med afgørelsen, derudover en uddybende beskrivelse af lovgrundlag, miljøpåvirkninger og begrundelse, også indeholder et tilbud om økonomisk erstatning, som Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR A/S, skal udbetale.
Boligejerne får tilbudt omkring 5.000 kroner i ulempeerstatning, mens de fleste landmænd får tilbudt mellem 30.000 og 250.000 kroner, afhængig af hvor meget værdien af ejendommen vurderes at blive forringet. En enkelt landejendom får tilbud om ca. en million kroner.
Både boligejere og landmænd skal formelt fremsætte deres erstatningskrav over for Egedal Kommune, uanset om de accepterer beløbets størrelse eller ej.
Hvis der er uenighed om erstatningens størrelse, er det Taksationsmyndigheden der træffer afgørelse.
Pressemeddelelse