"Jeg savner agurketiden med de ufarlige nyheder"

Det er stadig sommer i Danmark, men jeg synes ikke, at det har været en særlig normal sommer. Jeg har til min store overraskelse savnet agurketiden. Ikke de fysiske agurker, men de mediemæssige. De historier, der slås op som vigtige begivenheder, men i virkeligheden ikke betyder noget, men som vi alle alligevel taler om.
Vidste du, kære læser, at agurketiden er en betegnelse, der stammer fra Tyskland i 1780'erne, hvor handelsfolk i Berlin spøgefuldt kaldte den forretningsmæssigt stille tid om sommeren for agurketid. For her var det vigtigste øjensynlig at vente på, at agurkerne modnedes i Spreewald ved Berlin. Siden omkring 1850 spredte udtrykket sig til dagspressen, hvor aviserne om sommeren måtte ty til beretninger om søslanger og lignende af lutter stofmangel.
Ordet agurketid blev introduceret på dansk i 1897. Noget skulle man jo skrive om om sommeren, så også i Danmark kom der store overskrifter i aviserne på noget, der bare var varm luft. Jeg mindes en del artikler de senere år om, at ”dræbersnegle er særligt talrige i år”, at ”Roskilde Festivalen mangler politisk relevans”, at ”kvinder i burkaer må ikke parallelparkere”, og de evindelige artikler om, at ”Det er helt vildt strengt, at man ikke må amme på cafeer”.
Hvorfor i alverden savner jeg disse nyheder?
Fordi denne sommers nyheder er skræmmende og virkelige og så mange, at pseudo-nyhederne ikke er kommet op.
En stor, væmmelig lastbil pløjer gennem en menneskemasse på Bastilledagen i Nice. En ung mand bruger en økse i et tog i Tyskland til at såre så mange medpassagerer som muligt. En ung mand sprænger sig selv og andre i stykker ved en musikfestival i Ansbach. En ung mand dræber i et indkøbscenter i München jævnaldrende med et automatvåben. En præst bliver halshugget i en nordfransk lille by under en gudstjeneste.
Det er vildt skræmmende. Hvad skal vi gøre? Det har mange svaret godt på.
Et svar har jeg savnet. Det er, at vi har en grundhistorie, som hele tiden fortæller os, at vi ikke skal frygte noget. Den evangeliske historie om Jesus. Du kender den fra Ny Testamente, kære læser. Masser af gange i den lyder det "Frygt ikke". Lige fra julenattens ord til hyrderne og til kvinderne ved graven påskemorgen. Der er sket noget i verden, der matcher alt det onde, alt det, I er bange for. Nu er her et ord, der vil tale mod din frygt og for dig. I skal elske hinanden og være sammen i kærlighedens fællesskab. Det kan godt være, at ulven går på rov, men I har en hyrde, der skærmer jer i liv og død, og som vil gå med jer allerede nu, så I kan leve med hinanden i den næstekærlighed, der får sommeren frem i alles sind. Også midt i agurketiden uden agurker.