Fortsæt til indhold

Politikere ser kun på skolen gennem regneark - hvor er jeres omsorg?

Samfund
Af Maud Pedersen, Dronningmølle

Folkeskolen har ikke de bedste vilkår her i Gribskob Kommune. Mærkeligt, at så mange politikere ikke har lyst eller mod til at beskæftige sig med skolens indhold. Skolen har været på dagsordenen, men kun på diverse regneark, desværre.
I 2001 havde mit første skolebarn en fest med at gå i skole. Lidt for lange dage for en 6-årig, syntes jeg allerede dengang. Men Tingbakkeskolen, blomstrede og var fyldt med sjove, skæve, faglige og festlige projekter. Så vi blev forældre der og har været det siden.
Men så gik der politik i folkeskolen. Politikere og deres embedsmænd tabte lysten til at sikre det eksisterende gode indhold. Jeg har været aktiv på dette felt i de sidste tre år og har kontaktet skolebestyrelser og lokale politikere for at bede dem kigge på de vilkår, som vores børn bydes nu. Ingen af dem, jeg har henvendt mig til, har haft lyst til at svare mig med deres egne tanker eller ønsker om et godt skoleliv.
Vi snakker om skoledage, der starter med bus fra 7:30 og samme bus sætter poderne af omkring 15:40 (og vi snakker slet ikke om tiden uden bus, hvor kommunen lod 5årige skulle køre med det offentlige alene).
I de seneste seks år har vi kun hørt, at skolen er et regneark, der ikke går op. Og disse tanker videreføres nu. Nemlig skolen som regneark. Ikke med visioner om det gode børneliv. Skolelederne tør åbenbart heller ikke sige fra, lærerne er blevet meget stille, og forældrene har ikke et ægte talerør, skønt omkring de 70 procent mener, at skoledagene er alt for lange.
Men så børnene da, tag dog og lyt til vores børn. På samtlige områder hvor man har spurgt børn, siger de allerfleste, at dagene er alt alt alt for lange, at de ikke orker fritidsaktiviteter, og at de bliver både syge og umulige. Desuden lærer de egentlig ikke noget særligt efter klokken 12-13 stykker.
Hvad får en kommune til at stå fast på EKSTRA lange skoledage? Hvad får denne kommune til at fastholde en skolepolitik, som flertallet af børn og deres forældre ikke ønsker? Og som de allerfleste skoletænkere fraråder?
Vi har en kommune med det højeste fravalg af folkeskolen i landet. Vi har en kommune med det laveste antal unge på videregående uddannelser. Vi har en kommune, hvor fritidslivet betaler en høj pris.
Kære politikere, fortæl mig/os om jeres visioner for fremtidens skole, men allermest for fremtidens børn. Jeg har til dato endnu ikke mødt et eneste barn eller én forældre, der priser dagens folkeskoler…! Og fortæl hvorfor mon alt dette ikke gør indtryk på jer? Måske fordi I slet ikke har børn i folkeskolen selv?