Fortsæt til indhold

Holder kollektivt lukket

Samfund
Af Anne Smedegaard

Tirsdag formiddag holder flere end 30 af Vejle midtbys butikker lukket, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det gør de for at sende et nødråb til de partier i byrådet, der stadig går ind for Posthusgrundsprojektet. Et centerprojekt, der kommer til at indholde 1.300 p-pladser, 350 boliger og omkring 20 nye butikker.

Butikslukningen kommer til at foregår hovedsageligt i den nordlige ende af gågaden i Vejle, og skal symbolisere den fremtid, butiksejerne mener, at projektet vil medfører:

"Lukkede butikker, tomme lokaler og en mennesketom gågade. Det er vores største frygt, hvis byrådet stemmer ja til et nyt center på den gamle posthusgrund. En spået omsætningsnedgang på 18 til 23 procent er noget, de færreste kan overleve, og det er, hvad der er i vente," siger en af aktionens initiativtagere, Jesper Glesner-Andreasen, der har butikken Vin-manden i Mary's shoppingcenter til Vejle Amts Folkeblad.

Det er dog kun de privatejede butikker, som skobutikken Helle M og herretøjsbutikken Momentum, der deltager. Byens kædebutikker har ikke mandat fra deres ejere til at gå med i aktionen, skriver Vejle Amts Folkeblad.