Fortsæt til indhold

Flere beboere beretter om rotte-plage

Et par i Ørnens Kvarter er ikke de eneste, der plages af skadedyrene i Albertslund

Samfund
Finn Due Larsen

I den forgangne uge har Albertslundposten.dk omtalt et par i Ørnens Kvarter, der er stærkt plaget af rotter.
Omtalen har fået flere i området til at reagere, både via Facebook og direkte til redaktionen, for at fortælle, at de døjer med lignende problemer.
Både i Svanens Kvarter, Ørnens Kvarter og Storkens Kvarter døjer man med skadedyrene, fremgår det af reaktionerne.
“Vi har alt for mange rotter her i Storkens Kvarter. Vi fjerner minimum 3-9 i weekenderne, nogen gange flere”, fortæller Jannie B. Petersen Rasch
“Vi kan høre de løber, slås og skriger. De løber både ude ved skraldespanden og inde mellem husmuren..”
Karina Gantzel Ølholm Hansson fortæller:
“Vi bor også i Ørnens Kvarter og har under vores flytning opdaget at vi har rotter i vores kælder.”
Dorte Pedersen fortæller:
“Bor selv i Ørnens Kvarter, og vi har stadig rottefælder i kælderen efter vi for 1 år siden også var plaget af rotter. Overvejer at flytte.”
Det punkt er Claus og Margarethe Nissen, der satte omtalen i gang af rotte-problemerne i syd, også nået til - at overveje at flytte.
“Vi har boet her i 25 år, og er kede af at skulle flytte. Men nu overvejer vi det seriøst", siger Claus Nissen.

Læs svaret fra Bo-Vest: Rotter er et fælles ansvar