ATP-direktør forlader posten
Har sagt op på grund af sygdom i familien
ATP på Kongens Vænge i Hillerød skal have ny øverste direktør. Koncerndirektør Carsten Stendevad flytter til USA, fordi der er opstået en alvorlig helbredssituation i hans hustrus famile. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
ATPs bestyrelse er nu igang med at finde en ny direktør, oplyser selskabet.
”Det er en vanskelig beslutning for mig at sige farvel til ATP. Men givet situationen er det rigtige for os som familie nu at have base i USA. Det har været et stort privilegium at være direktør for ATP. Jeg har nydt hver eneste dag. Nydt samarbejdet med bestyrelsen, ATP's mange interessenter og ikke mindst medarbejderne - og jeg er stolt af de resultater, vi har opnået sammen. ATP gør en forskel i rigtig mange danskeres liv, og det er jeg taknemmelig for at have været en del af.
Carsten Stendevad har været direktør i ATP siden 2013.