3.g ´ere vil løse EU’s flygtningeproblemer
Den 8. og 9. september omdannes Søndermarken i København til en demokratisk festival, når Ungdommens Folkemøde afholdes for første gang. Her skal eleverne fra 3.g på Virum Gymnasium forsøge at løse de flygtningeproblemer, som EU’s politikere kæmper med at
Søndermarken skal gennem to dage danne rammen for Ungdommens Folkemøde – en ny, demokratisk festival inspireret af Folkemødet på Bornholm. I følge en pressemeddelelse, skal eleverne fra Virum Gymnasium Sammen med andre unge deltage i EuropaTeltets Dilemmaspil, hvor de med udgangspunkt i en tildelt rolle skal forsøge at finde en løsning på flygtningeproblemerne.
En god læringsmetode, mener Kirsten Lauridsen, samfundsfagslærer i 3.g på Virum Gymnasium.
”Jeg håber, at dilemmaspillet kan give mine elever en bedre forståelse for, hvor kompleks flygtningekrisen er. Og så håber jeg, at det kan give dem en indsigt i, hvordan EU–samarbejdet fungerer i praksis. Rollespillet er en aktiv måde at lære på, som både kræver engagement og at de anvender deres faglige viden, og så vil det formentlig gå op for dem, hvor svært det er, når de skal finde løsningsforslag” fortæller Kirsten Lauritsen.
De unge skal engageres
For organisationerne i EuropaTeltet, som står bag workshoppen, er det vigtigt at engagere de unge i EU-debatten. Særligt i en tid, hvor Europa står over for flere store udfordringer, heriblandt flygtningekrisen, mener Anne Mette Vestergaard, Kontorchef på Europa-Parlaments kontor i København.
”Europa står over for en kæmpe udfordring med den massive flygtningetilstrømning, vi har set de sidste par år. Jeg er derfor meget spændt på at lytte til de unges løsninger og se, hvad de kan blive enige om,” fortæller Anne Mette Vestergaard.
Bag EuropaTeltet i Søndermarken står Europa-Parlamentet i Danmark, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europabevægelsen, Europæisk Ungdom, Nyt Europa og Folkebevægelsen mod EU. Organisationerne repræsenterer således forskellige holdninger til det europæiske samarbejde, og er fælles om at ønske et større engagement blandt de unge i EU-debatten.
Ungdommens Folkemøde er arrangeret af Ungdomsbureauet, en non-profit organisation, der engagerer og understøtter unges deltagelse i samfundsdebatten. Mere end 70 organisationer deltager på Ungdommens Folkemøde.
Fakta:
ŸUngdommens Folkemøde er en demokratisk festival, der afholdes for første gang den 8. og 9. september 2016. Søndermarken på Frederiksberg bliver over to dage omdannet til et samfundslaboratorium hvor unge mødes på tværs af sociale, geografiske og uddannelsesmæssige skel og med beslutningstagere fra forskellige steder, for sammen at udforske hvad demokratisk deltagelse kan være anno 2016.
ŸFormålet med arrangementet er at skabe en platform, som tager de unges tanker, ideer og bekymringer seriøst. Gennem deltagelse, samtale og fællesskab fremmes de unges demokratiforståelse og aktive medborgerskab. Unge skal mærke, at deres engagement i samfundet generelt nytter, og at der er nogen, der lytter.
ŸOmkring 75 organisationer inviterer til events, debatter, konkurrencer og workshops, og på de to scener præsenterer Ungdomsbureauet forskellige indslag med debat, talks og shows.
ŸUFM'16 er i høj grad båret af frivillige kræfter. Der er ca. 50 frivillige i planlægningen, og dertil kommer ca. 200 frivillige, som skal være med til at afvikle arrangementet.
ŸDer forventes at deltage 15.000 elever både torsdag og fredag.
ŸArrangementet er gratis og åbent for alle.