'Flere børnesager er godt for børn og unge'

Trods en voldsom stigning i antallet af underretninger i Nordsjælland, så er det faktisk et godt tegn. Det mener Henrik Egelund Nielsen, der er socialpolitisk koordinator og afdelingsleder hos Dansk Socialrådgiverforening.

"Siden 2013 er der blevet strammet voldsomt op på praksis i kommunerne. Ankestyrelsen har gennemført en større kampagne, og kommunerne selv er blevet langt bedre til at styre underretningerne. Jeg tror, vi nu har fået fat på nogle af de 'grå børn', som før 2013 gik under radaren. Det kan være en mor, der lugter af alkohol, når hun henter barnet i institutionen, men hvor medarbejderne tidligere har tænkt:

'Det tager de sociale myndigheder sig af'. Det er blevet mere tydeligt, at den enkelte medarbejder både kan og skal underrette."

Henrik Egelund Nielsen nævner også et andet eksempel fra skolerne:

"På mange skoler var det tidligere sådan, at det var skoleinspektøren, der besluttede, om der skulle underrettes eller ej. I dag både kan og skal den enkelte lærer selv underrette."

Ansat socialrådgiver

Flere kommuner har ansat deres egen socialrådgiver i tilknytning til skoler og daginstitutioner, der hjælper borgere og kommunale institutioner med underretningen.

"Det er en kæmpe hjælp, for socialrådgiveren kan hurtigt danne sig et overblik over, om det er en sag til underretning eller ej. Samtidig er hun bindeleddet til kommunen," siger han.

Konklusionen er altså, at det ikke er, fordi børn og unge har fået det dårligere, at der kommer flere underretninger til kommunerne:

"Nej, der er bare ikke så mange, der går under radaren," siger Henrik Egelund Nielsen.