Bybusserne i Horsens kører ikke
Jeppe Rafn
Bybusserne i Horsens er onsdag formidddag blevet ramt af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, der begyndte onsdag morgen blandt Arrivas chauffører i Stilling.
Trine Gundorph fra Arrivas presseafdeling oplyser, at cirka 20 chauffører i formiddags har nedlagt arbejdet af samme årsag som chaufførerne i Stilling.
Arrivas chauffører er angiveligt utilfredse med, at der i weekenden blev indgået en lokalaftale, der betyder, at de overgår fra 14-dagesløn til månedsløn.
"Vi håber og forventer, at busserne i Horsens kører igen i morgen," siger Trine Gundorph fra Arriva.