På sporet af en klub- og foreningskultur

?Forleden kunne Midtdjurs Taekwondo Klub fejre 40 års jubilæum.

Det foregik på klubbens mangeårige hjemmebane, de ydmyge lokaler i gymnastiksalen på Kolind Centralskole.

I?de 40 år har Midtdjurs Taekwondo Klub uddannet hele 101 medlemmer til at opnå milepælen, retten til at bære det sorte bælte.

Det er ikke en graduering, som man i de kredse bare smider om sig med.

Det kræver års seriøs træning at nå så langt.

60 af de 101 sorte bælter var på gulvet ved jubilæumsdagen.

Flere af dem er flyttet fra området og er enten aktive i andre klubber, sammenhænge eller ikke længere trænende som i de unge år.

Men fremmødet var et godt bevis på, at Midtdjurs Taekwondo Klub repræsenterer en meget stærk foreningskultur som ellers er under pres i disse år, hvor reglen mere er, at man zapper rundt i universet af de mange tilbud, der tilbydes, i jagten på guddommeliggørelsen af jeg'et og den næste selfie.

Senest har DBU?Jylland dokumenteret, at en ellers så stærk foreningsidræt, som fodbold altid har været, er under pres på Djursland.

Antallet af aktive fodboldspillere i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner målt i forhold til kommunernes samlede indbyggertal ligger i den nedre ende af skalaen, når DBU?Jylland sammenligner de 42 jyske kommuner.

Tal, der skal tages alvorligt, og som ikke bare kan forklares ved, at børnetallene er for nedadgående på Djursland.
Hvad skal der til for at vende udviklingen?

Der skal en stærk foreningskultur, der tør stå for noget - i respekt for historien og medlemmerne.

Som man kan opleve det i Midtdjurs Taekwondo Klub, en håndboldklub i Glesborg og et par fodboldklubber på den nordvestlige del af Djursland.

Hvad karakteriserer en stærk foreningskultur?

Det er meget simpelt. Du kan mærke det første gang, du træder ind i det klubhus, den gymnastiksal eller den hal, hvor den pågældende forening hører til. Hvor man kan mærke, at kærligheden til idræt er drivkraften i indbyrdes respekt for hinanden.

Det er ikke kadaverdisciplin, der får børn og unge til at zappe videre til andre idrætsgrene, men derimod kærlighedens modsætning, ligegyldigheden, og når den får overtaget, skrider foreningskulturen.

Længere er den ikke.