"Heksebørnenes mor" kommer til Hinnerup
Mandag 02. maj er det lykkedes at booke en meget travl ildsjæl til foredrag i Uhresalen i Hinnerup. Nemlig Anja Ringgren Lovén fra Din Nødhjælp.
Anja Lovén har startet Din Nødhjælp og har viet sit liv til udstødte børn i Nigeria - de såkaldte heksebørn.
Anja og hendes team på børnehjemmet i Nigeria forsøger at redde børn fra sult, udstødelse, tortur og i flere tilfælde også fra døden.
Alle har vist stiftet bekendtskab med det verdensomdelte billede af den udsultede ca. to-årige dreng, som er blevet kaldt for heks og er blevet udstødt af sin familie og den øvrige lokalbefolkning.
Alle kan deltage i foredraget, som afvikles af frivillige kræfter fra den socialøkonomiske virksomhed Assistanze og HOG Hinnerup.
Alle entreindtægter går ubeskåret til Din Nødhjælp.
Læs mere om tilmelding her. (åbner eksternt link)