Men hvorfor holder vi egentligt Store Bededag?

Store Bededag ligger fast på fjerde fredag efter påske - hvilket altså er i dag. De fleste forbinder i dag dagen med varme hveder (om torsdagen), men oprindeligt var dagen tiltænkt bøn, faste og bod.
Store Bededag blev lovfæstet ved en kongelig forordning indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde i 1686, og var kun en ud af mange dage om året, hvor borgere og præster fastede og bad.
Dagen er en helt særlig helligdag, der kun hører Danmark til. Ingen andre lande holder Store Bededag.
Oprindelig var Store Bededag - eller Ekstraordinær Almindelig Bods-og Bededag, som dagen oprindeligt hed, ikke ment som en hyggedag og -aften med blødt, varmt brød og gåture i det grønne.
Biskop Hans Bagger ville nok ikke være helt tilfreds med, at den alvorlige dag, der var afsat til bod og bønner, er blevet, hvad den er i dag. Da Store Bededag i sin tid blev indført, begyndte den allerede torsdag aften klokken 18, når kirkeklokkerne ringede.
Her skulle alt arbejde ophøre, og først genoptages efter Store Bededags tre gudstjenester. Sådan er det altså ikke helt i dag. Vil du vide mere om Store Bededag, så se den her oversigt.