Fortsæt til indhold

'Døv' kvinde forsøgte at narre penge fra folk i Horsens

Samfund
Annette Schmidt

Tirsdag eftermiddag klokken 16 forsøgte en kvinde at narre penge fra folk ved SuperBrugsen på Sundgårsvej i Horsens.
Kvinden udgav sig for at være døv og lod som om, hun samlede penge ind.
Hun kunne dog både høre og tale.
"Når de sagde til hende, at de ingen penge havde, så kunne hun godt tale og bede dem om at hæve nogle penge til hende," siger Jesper Julian Christensen, Horsens Lokalpoliti.
Da politiet kom frem til stedet, var kvinden over alle bjerge.
Det drejer sig om en lille buttet kvinde, udenlandsk af udseende og iført en stribet bluse.