Fortsæt til indhold

Iskold polarluft på vej - slud og sne truer i weekenden

Samfund
Arkiv

Der er udsigt til noget af det koldeste vejr på denne tid af året i en årrække, når iskold polarluft i weekenden og i begyndelsen af næste uge strømmer ned over landet fra nord.
Sådan lyder meldingen Danny Høgsholt, meteorolog, TV 2 VEJRET.
Det sker, når det selvsamme højtryk, som i dag giver os en smuk og solrig onsdag, i løbet af de næste par døgn igen rykker ud i Atlanterhavet - og bliver der. Dermed åbnes der op for en iskold, nordlig luftstrøm - en luftmasse så kold, at vi igen har udsigt til, at der i al fald nogle steder i landet kan komme vinterlige islæt i bygerne såsom slud eller tøsne. Natten til lørdag vil det klare vejr formentlig betyde, at der i de indre dele af landet vil forekomme let frost.
Forårsvejret tegner til at blive det koldeste vi har haft så sent på året siden 2010 og 2011, hvor der nogle steder faldt sne i begyndelsen af maj.