Skubbede og sparkede 10-årig dreng
Annette Schmidt
Det var angiveligt uenighed mellem børn på en boldbane på Thorsgårdsvej i Horsens, der udviklede sig til, at en 36-årig mand fra Horsens er blevet sigtet for vold.
Episoden skete fredag klokken 20.10. Den 36-årige mand er forældre til et af børnene, der opholdt sig på boldbanen.
Her skubbede og sparkede han den 10-årige dreng på benene.
Den 10-årige dreng, der er fra Horsens, slap uskadt fra overfaldet, oplyser Horsens Lokalpoliti.