Her bliver det op til 23 grader
Jacob Nielsen
Vejret kan hurtigt vende. På under 14 dage er vi nærmest gået fra vinter til sommer, og i dag bliver der skruet ekstra op for varmegraderne. Ifølge DMI bliver det tørt og solrigt over hele landet med temperaturer op mellem 18 og 23 grader. Varmest bliver det i den vestlige del af Jylland, mens det bliver noget køligere tæt ved kyster med pålandsvind.
Og det sommerlige vejr fortsætter, fortæller DMI, som lover sol og temperaturer over 20 grader hele den kommende uge.