Fortsæt til indhold

Udskriver patienter til bosted med fri adgang til narko

Region Sjælland kritiserer Københavns Kommune for at visitere borgere med psykiske problemer og stofmisbrug til det belastede bosted Lindegården i Roskilde

Samfund
Arkiv

En rapport fra Arbejdstilsynets viser, at der er store problemer på Center Lindegården i Roskilde, hvor en ansat blev knivdræbt af en psykisk syg borger den 25. marts. Bostedet har et hårdt belastet miljø både kriminelt, men også med store mængder narkotika, lyder det i rapporten, og Arbejdstilsynet har givet et strakspåbud til Københavns Kommune og Lindegården efter et kontrolbesøg, som blev foretaget i forbindelsen med hændelsen den 25. marts.
Nu kritiserer Region Sjælland Københavns Kommune for i flere tilfælde at udskrive behandlede borgere fra psykiatrien til Lindegården, hvor man ikke mener, de hører hjemme.
"Det giver ingen mening, at udskrive behandlede borgere fra psykiatrien, og så efterfølgende sende dem til en stor institution som Center Lindegården, hvor borgerne igen ender i et hårdt misbrugsmiljø med fri adgang til narkotika. Der bør Københavns Kommune finde andre tilbud," siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Jens Stenbæk.

8-9 borgere genindlagt

12 borgere som Center Lindegården og Københavns Kommune har vurderet for farlige og derfor har bedt Region Sjælland om at genindlægge, er igen blevet undersøgt af både Kriminalforsorgen og Psykiatrien i Region Sjælland. 8-9 af disse borgere er nu blevet genindlagt.

Kriminalforsorgen har vurderet syv af borgere, og vurderede at to skulle genindlægges. Samtidig er 6-7 af borgere vurderet til genindlæggelse ud fra en lægefaglig vurdering af Region Sjælland.
"Disse borgere burde aldrig fra starten være visiteret til et center som Lindegården, med den baggrund de har med misbrugs- og kriminalitetsproblemer. Men ved at de af Københavns Kommune er blevet visiteret til Center Lindegården, så er de igen blevet så syge, at de nu skal genindlægges. Det er en ond skrue, hvor det kun er de pågældende borgere der taber, og som en konsekvens af dette, så rammer det også personalet på Center Lindegården," siger Jens Stenbæk i sin kritik.