Fortsæt til indhold

"Jeg har HIV. Vil du give mig et kys?"

Samfund
Jacob Nielsen

Spørgsmålet stiller 25-årige Melissa Kruse Olsen til unge i en video, som for nyligt blev spredt på de sociale medier.
Videoen er produceret i samarbejde med AIDS-Fondet, og er et eksperiment, hvis formål er, at fjerne de fordomme der er forbundet med den tidligere dødbringende sygdom.
I videoen rækker Melissa et skilt frem, hvorpå hun spørger en række unge, om de vil kysse hende. De fleste siger nej tak, og ifølge AIDS Fondet er det netop et bevis på den frygt og uvidenhed omkring sygdommen, der stadigvæk er i befolkningen. Få ved nemlig, at hiv ikke smitter, så længe den smittede tager sin medicin.
Melissa var selv kun 19 år gammel, da hun blev smittet med HIV.
"Han var min første kæreste, men jeg følte at jeg var helt klar til at have sex med ham. Lige da jeg fik af vide, at jeg var smittet, troede jeg, at jeg skulle dø. Jeg synes, det var enormt flovt, fordi jeg selv følte mig klam," siger Melissa i videoen, hvor hun også fortæller om, hvordan det er konstant at leve med andres fordomme.

Se videoen her: KYS HIV - EKSPERIMENTET