Fortsæt til indhold

MarselisborgCentret sparker festival i gang

SPARK-festival er en indbydelse til alle, der gerne vil opleve den gamle hospitalspark på en ny måde og måske ligefrem ønsker at inspirere den videre udviklingsproces med Aarhus' nye uderum

Samfund
Arkiv

Stand-up med Dr. Brock i sit down-format, mål din reaktionstid i en bilattrap og kom til fernisering i fotoudstillingen:'Polioens mange ansigter' og oplev Aarhus´ første socialøkonomiske marked.
Det er blot nogle af de gratis oplevelser, du kan give dig selv og familien, når MarselisborgCentret 20. og 21. maj inviterer aarhusianerne til SPARK-festival, der holdes under mottoet: "Hvorfor sidde inde - når alt håb er ude?"
MarselisborgCentret investerer 45 millioner kroner til verdens første rehabiliteringspark, hvor rehabilitering, klimatilpasning og social bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Og rummet skal være for alle borgere.
SPARK-festival er en indbydelse til alle, der gerne vil opleve den gamle hospitalspark på en ny måde og måske ligefrem ønsker at inspirere den videre udviklingsproces med Aarhus' nye uderum.
Læs mere om dagens arrangementer på marselisborgcentret.dk.
/KSK