Kaffetyve slog til i Kiwi
I mandags klokken 18.15 forsøgte tre tyve at stjæle kaffe fra Kiwi på Brådhusvej i Stensballe ved Horsens.
Lokalavisen Horsens har tidligere på ugen skrevet om tre tyve, der stjal øl for 2000 kroner fra Fakta i Bygaden i Stensballe mandag aften og senere kaffe for 3000 kroner i Rema 1000 i Juelsminde tirsdag.
"Tilsyneladende har de tre tyve, med samme signalement som ved de to andre tyverier, inden de andre tyverier forsøgt at stjæle fire kasser kaffe i Kiwi. De fylder en vogn med fire kasser kaffe og forsøger at køre vognen ud af supermarkedet, mens den ene af mændene spørger ekspedienten om nogle bleer. Men personalet lurer mændenes gerning og får stoppet deres indkøbsvogn, inden de er ude af Kiwi," fortæller Martin Husted fra Horsens Lokalpoliti.
Politiet forsøger stadig at finde frem til de tre tyve ved at se videoovervågning fra supermarkederne igennem.