HAN GAV SIT LIV - Mindetale for 19-årig modstandsmand

4. og 5. maj er nationale mærkedage for Danmarks besættelse 9. april 1940 og befrielsen 4.- 5. maj 1945.
Det er mindedage for de mange danskere, som ydede en betydningsfuld, påskønnelsesværdig og minderig indsats og mange med den allerhøjeste pris, nemlig deres liv som frihedskæmpere.
De gav deres liv som indsats for det danske fællesskab, der bærer danske holdninger. Mindestenen her markerer en tragisk begivenhed: Jernbanesabotage 14. juli 1944, hvor Henning Grønlund Carlsen blev skudt af den tyske værnemagt.
LÆS MERE OM DEN LOKALE MODSTANDSMAND HENNING GRØNLUND CARLSEN
Han var kun 19 år gammel og næsten lige blevet student. Han var dybt engageret i modstandsbevægelsen. Han var gået under jorden, og blev herunder af modstandschefen sendt til Venø under foregivende af, at skulle gennemføre et instruktionskursus for spejdere. Henning var nemlig også en engageret FDF- og KFUM spejder.
Han havde indgående kendskab til sprængninger, og derfor blev han af den jyske modstandsledelse udset til at være med under den særlige og vanskelige mission på banen her sammen med to andre.
De cyklede fra Aarhus til Stilling og gik ved højlyst dag i gang med at placere sprængstoffet. De benyttede en ny lunte, den såkaldte Orangeline, der brændte 200 meter per sekund, men de havde kun 100 meter lunte, så de ville komme tæt på toget. De valgte grøfter som skjulested og flugtlinje.
Eksplosionen fremkaldte et ordentligt brag, og skinnerne blev sprængt væk under toget. I samme øjeblik begyndte en heftig skydning fra maskingevær, der var monteret på en åben vogn.
I denne regn af kugler tæt forfulgt af tyske soldater blev Henning ramt i ryggen. Han blev kørt til Skanderborg sygehus, hvor han døde om natten. Tyskerne havde i mellemtiden forsøgt at afhøre ham.
Politibetjent Dyrby Andersen har senere fortalt, at han var til stede, inden ambulancen kom. Henning havde da fortalt, at hans legitimation var falsk og havde samtidig bedt om, at hans forældre måtte blive underrettet.
Tyskerne begravede i al hemmelighed Henning på skydebanen ved Vestre Enggård i Aarhus og blev senere respektabelt bisat i Horsens, hvor han stammede fra.
I mindetalen kan også nævnes en kendt, lokal modstandsmand, Sigfred Kjærgaard Nielsen. Han blev officielt anderkendt, da han i 1947 gennem en militærattache ved den amerikanske legation i København modtog brev fra general Eisenhower.
Han overlevede og var senere mange år natvægter her i Skanderborg. Der kunne drages meget andet frem på mindedagen omkring besættelsestiden fra 9. april 1940 til maj 1945.
Under besættelsen var jeg knægt, ni år gammel på gården derhjemme i Himmerland, 16 km nord for Viborg. Vi hørte om besættelsen men mærkede i øvrigt ikke noget ud over mørklægningstiden, rationeringsmærker og linende.
Efter besættelsen erfarede vi, at min farbror, der var landpost, havde været meget aktiv i modstandsbevægelsen.
Vi erfarede ligeledes, at sognepræsten, der senere konfirmerede mig, havde været meget aktiv. Han var sognepræst i Hersom-Bjerregrav-Klejtrup kirker. Han deltog i jyske jernbanesabotager og var i efteråret 1944 arresteret og i forhør ved Gestapo i 39 timer uden pause, hvor han var udsat for grov tortur.
Denne tale er lavet på baggrund af snak med gamle venner, som er en slags omvandrende arkiver, samt oplysninger fra Egnsarkivet Skanderborg, samt læsning af gamle Horsensaviser fra 1940 og 1945.