Fortsæt til indhold

Pedaltramp til fordel for friskole og spejdere

26 små cykelryttere kørte over 32.000 kroner ind til Midtdjurs Friskole og KFUM Spejderne Sivested

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Der var en, der var to, ... der var 26 små cyklister med i det nyligt afholdte sponsorcykelløb til fordel for Midtdjurs Friskole og KFUM Spejderne Sivested.

På den 2,5 kilometer lange rute, der var lavet på Djurs sommerlands parkeringsplads, trampede de mange cyklister så flittigt i pedalerne, at de sammenlagt nåede at cykle 730 kilometer og køre 32.712 kroner lige lukt ind i kassen til fordeling mellem Midtdjurs Friskole og KFUM Spejderne Sivested.

“Hver deltager havde selv været ude og skaffe sponsorere, blandt familie, venner, naboer samt forretninger og erhvervsdrivende,” fortæller Connie Ibsen, mor til en af de deltagende cyklister.

Hver sponsor havde tegnet sig for et fast beløb pr. kørt kilometer, og det motiverede naturligvis til at køre ekstra stærkt.

Start og mål var Djurs Sommerlands parkeringsplads, hvor de fremmødte forældre, bedsteforældre og søskende heppede det bedste, de havde lært på cykelrytterne

Deltagerne var delt i tre grupper efter klassetrin, og der vankede præmier sponsoreret af lokale virksomheder og handlende i hver gruppe:

  • 1. præmie: flest indkørte kroner, 2. præmie: flest indkørte kilometer, 3. præmie: næstflest indkørte kroner, 4. præmie: næstflest indkørte kilometer.

Gruppe 1 (tidlig SFO - 2. klasse)

  • 1. præmie: Katrine Skovgård
  • 2. præmie: Emil Mikkelsen
  • 3. præmie: Victoria Sørensen
  • 4. præmie: Frederik Mikkelsen

Gruppe 2 (3. klasse - 5. klasse)

  • 1. præmie: Nicolai Klemmensen
  • 2. præmie: Frederik Roed
  • 3. præmie: Aja Ibsen
  • 4. præmie: Viktor Hansen

Gruppe 3 (12 år eller ældre)

  • 1. præmie: Amalie Lassen
  • 2. præmie: Steen Fredborg
  • 3. præmie: Jens Christiansen

Hovedgevinst

  • Mia Gerlach

Hovedgevinsten var en tusindlap til af alle deltagere, der havde indkørt flest kilometer