25 grader vender tilbage
Jacob Nielsen
Sidste uges dejlige sommervejr vender snart tilbage. Det fortæller DMI, som forudser, at de kommende dage langsomt bygger op til en fantastisk søndag, hvor det bliver tørt, solrigt og med temperaturer op mellem 20-25 grader. Sidst på dagen dog med risiko for regn i Vestjylland.
Desværre ser det også ud til, at søndagens sommervejr bliver en enlig svale. Udsigten fortæller, at mandagen bliver sjaskvåd med dagstemperaturer mellem kun 12 og 17 grader. Så ryd kalenderen søndag og nyd det.