Skynd dig, kun få billetter til lørdag
Kan du kun deltage i NorthSide lørdag 18. juni, og vil du gerne opleve lørdagens kunstnere, Beach House, Jamie xx, Puscifer, Wilco og Sigur Rós, Yelawolf, The Minds of 99, Wolf Parade, Jamie Lawson, C Duncan, AV AV AV og Unknown Mortal Orchestra, så skal du skynde dig at købe billet, for der er kun få tilbage.
"Vi har kunnet melde udsolgt til NorthSide tre år i træk, og det er fantastisk at se, at det også går godt med salget i år. Vi har på kort tid opbygget et stort stampublikum, hvilket vi er meget stolte over, og det har skaffet os et rigtig godt ry som en hyggelig, flot og kvalitetsbevidst festival. Derudover skader det naturligvis heller ikke, at programmet er meget stærkt i år," udtaler talsmand for NorthSide, John Fogde i en pressemeddelelse.
/CSJ