Fortsæt til indhold

Rådmand skærer kage

Onsdag den 6. april fejrer Borgerservice ti års fødselsdag med en ti meter lang fødselsdagskage på Dokk1. Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad skærer kagen for

Samfund
Arkiv

Borgerservice er én indgang til hele den offentlige sektor, og det koncept har gennemgået en stor udvikling, siden Borgerservice slog dørene op på Rådhuset 6. april 2006. En udvikling som i høj grad er sket i dialog med en lang række samarbejdspartnere og borgere.
”Der er sket utroligt meget på de seneste ti år. Særligt omkring organisering og digitalisering, men også på en lang række andre områder, hvor vi i dag har fået et tæt og solidt samarbejde med både interesse-organisationer, uddannelsesinstitutioner og borgere. Det er vi stolte af og taknemmelige for," siger chef for Borgerservice Lene Hartig Danielsen i en pressemeddelelse.
Borgerservice inviterer både samarbejdspartnere og borgere på fødselsdagskage onsdag den 6. april klokken 14 på Dokk1, der har adressen Hack Kampmanns Plads 2 i Aarhus C.
Her vil rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R) være med til at skære en ti meter lang fødselsdagskage for.