Fortsæt til indhold

Risskov-roer klar til OL i Rio

24-årige Nina Hollensen fra Aarhus Roklub kvalificerede sig i går til OL

Samfund
Kim S. Andersen

Risskov-roeren Nina Hollensen kunne i går juble over at have kvalificeret sig til de Olympiske Lege, der foregår i Rio til august.
Sammen med sin makker Lisbet Falch Jakobsen i bådklassen tung dobbeltsculler, blev hun nummer to i finalen i schweiziske Luzern, hvilket lige nøjagtig var nok til at kvalificere sig.
Landstræner Mads Haubro havde før løbet på 2.000 meter udråbt Tjekkiet som klare favoritter, og det var også dem, der tog teten fra start, da de rundede 500 meter i tiden 1:39:43, men blot 0,60 sekund foran den danske duo. De holdt fast i den gode rytme og havde med 500 meter igen, 5,76 sekunders afstand til Finland og 4.71 sekunder til Italien, og selv om begge nationer fik roet sig ind på danskerne i slutfasen, kunne de ikke fange Lisbet Falch Jakobsen og Nina Hollensen, som sammen med tjekkerne altså kvalificerede sig til OL i Rio.
Læs mere i Lokalavisen Aarhus på tirsdag.