Fortsæt til indhold

Danskerne amok over Levakovic-dommen

Samfund
Jacob Nielsen

Højesteret afgjorde torsdag klokken 12, at sigøjnerbossen Gimi Levakovic ikke kan udvises af Danmark, da det vil være i strid med Danmarks internationale forpligelser - EUs regler og love om menneskerettigheder, fordi Levakovic har mindreårige børn i Danmark. Den dom har fået en hård modtagelse af danskerne, som raser ud på Facebook.
"Det danske retssystem har spillet fallit og er helt udenfor pædagogisk rækkevide - på tide der bliver sat ind med lovændringer, for nu er danskerne da helt til grin i deres eget land - FØJ - det er ikke acceptabelt," skriver Ole.
"Jeg mener at højesteret sender et kæmpe signal til alle indvandrere om, at det i Danmark er helt okay at opføre sig, som man har lyst til uden konsekvenser. Hvis ikke der snart bliver strammet op og indført konsekvenser, så er Danmark snart fortid," skriver Jette.
"Jeg mener, det er på tide, vi opsiger medlemskabet af EU. Ingen kan jo efterhånden udvises med begrundelsen i den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8," skriver Pia.
Mere end 175 kommentarer til dommen er tikket ind på Lokalavisen.dks Facebook-side på kun en time, og de tre kommentarer vi har valgt at fremhæve her, var bestemt nogle af de mere milde.
Men det er ikke kun folket, der er rasende. Også flere danske toppolitikere er fortørnede over, at Gimi Levakovic må forblive i landet og kalder på politisk handling.
"Vi er til grin, hvis vi skal huse typer som Levakovic. Kalder nu justitsministeren i samråd om sagen," skriver Konservatives Søren Pape Poulsen.
"Det blev desværre en dårlig dag. Maveplasker i Højesteret - Levakovic udvises ikke af Danmark. Det er et klart signal til mig som politiker om at sørge for at stramme loven i en fart! Vi vil have justitsministeren i hastesamråd i Retsudvalget," skriver Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.
Læs selv med og giv dit besyv med i debatten nedenfor.