Frode Laursen indvier 20.000 kvadratmeter lagerhal
Nyt lagerhotel ved Helsingborg i Sverige netop indviet af transportfirmaet Frode Laursen
Frode Laursen satser fokuseret på Sverige og Norge i sin Nordiske vækststrategi for dagligvarelogistik, fortæller direktør Anders Balle i en pressemeddelelse.
Derfor er der netop indviet en ny etape på 20.000 kvadratmeter på lagerhotellet i Åstorp, som ligger ved
Helsingborg.
På grund af kraftig efterspørgsel, har det i Åstorp således været nødvendigt i 2015 og 2016 at øge
kapaciteten fra 65.000 kvadratmeter til nu i alt over 100.000 kvadratmeter.
Tre multinationale dagligvareproducenter og en svensk drikproducent er flyttet med ind i Åstorp inden for de
sidste 12 måneder.
Næste etape på 25.000 kvadratmeter er klar til opførelse på blot seks måneder til lignende kunder.