Kvindelig spritbilist stoppet
Lotte Gyldenvang
Klokken var 23.47 lørdag aften, da en patrulje rutinemæssigt stoppede en kvindelig bilist.
Kvinden kom kørende ad Ellingvej i Gedved, da politiet stoppede hende. Det viste sig, at kvinden var for fuld til at køre lovligt i sin bil.
Kvinden er 57 år og fra lokalområdet, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi. Hun blev taget med på stationen til en blodprøve og er sigtet for spirituskørsel.