Brød ind i hus og stjal bilen
Lotte Gyldenvang
Torsdag morgen klokken 08.00 brød en eller flere gerningsmænd ind i en villa på Kærvej i Gammelsole ved Hedensted ved at knuse en rude.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.
Gerningsmændene fandt en bilnøgle i en køkkenskuffe og stjal bilen, der var parkeret i indkørslen.
Der er tale om en Hyundai Getz med registreringsnummer XV 36 791.
Politiet hører gerne fra vidner eller borgere, der ser denne bil.