Fortsæt til indhold

Damehatte og melorme på byfest menuen

Kvinderne fra Dagmars Kilde afholdt igen 'Damefrokosten'

Samfund
Af Michael Wulff

"Skal du ikke lige prøve at smage. Det har Jon fra Skafferiet lige gjort." Poul Harkjær fra Danmarks Naturfredningsforening Favrskov, forsøgte at lokke mig til at åbne munden for at smage en rigtig orm.
"Ja, og du kan få en laber larve bagefter, men først bagefter."
Okay, den smagte fint, lidt sprød, men jeg skal nok lige vænne mig til den form for spise, tænker jeg.

Poul Harkjær fra Foldby stod klar til at fortælle om naturen og servere melorme.

Damefrokosten

Byfesten i Hinnerup forløb lørdag efter planen, omend deltagerantallet måske led under, at der samtidig blev holdt Hinnerup Loppemarked i Rønbæk Idrætscenter.
Men en gammel tradition blev genoplivet: Damefrokosten, arrangeret af Dagmars Kilde aktive kvinder.
"Ja, vi har solgt 39 billetter. Dejligt, for overskuddet går jo til humanitære formål," fortalte Randi fra Dagmars Kilde.
Hun kunne også fremvise et flot gavebord, sponseret af flere af byens butikker.

Dygtige hunde holdt opvisning over middag lørdag.
Coding Pirates, som vokser og vokser i antal, havde også en stand. Her kunne man lave et badget med lys i. Michael Wulff fik en bøf-badget foræret, hmm ...
Populære smagsprøver fra Skafferiet.
Værs'go at spise ... Melorme fra Danmarks Naturfredningsforening.