Classic Race spærrer flere veje omkring Mindeparken
Specielt Oddervej, Kongevejen og Strandvejen er berørt
Arkiv
Når Nordeuropas største racefestival løber af stablen i weekenden i Aarhus får det konsekvenser for aarhusianernes fremkommelighed i det sydlige af byen.
300 racerbiler fra ind- og udland deltager til Classic Race Aarhus, der køres i området omkring Mindeparken fra den 27. til 29. maj.
Det har allerede nu fået konsekvenser for Oddervej, Kongevejen, Carl Nielsens Vej og Strandvejen.
Se et kort over afspærringerne her.
Classic Race Aarhus henviser til www.midttrafik.dk/trafikinformation for information om ændringer i ruter.
-lnb