Fortsæt til indhold

Tag cyklen til sommerballet

Flere tusinde mennesker ventes til sommerballet ved slottet. Tag cyklen og kom i god tid, opfordrer arrangørerne

Samfund
Arkiv

Når Den Kongelige Sommerballet tirsdag 7. juni viser uddrag af sin kommende sæson i Sønderborg Slotspark, så er det en god ide at lade bilen stå hjemme og i stedet bruge gåben eller cykel. Begivenheden tiltrækker vanen tro flere tusinde mennesker, så der bliver rift om områdets få p-pladser.
Kommer man længere fra, er det en god ide at benytte parkeringsmulighederne ved Ringriderpladsen, Misses Plads (ved Rådhuset) og skøjtebanens areal ved Nørrebro. Yderligere er det vigtigt, at man lytter til de parkeringsvagter, der på dagen vil gelejde bilister videre.
Den Kongelige Sommerballet starter sin optræden klokken 19, og der er gratis entre.
Arrangørerne opfordrer folk til at huske tæpper og madkurv, da det festlighederne vanen tro foregår i slotsparken under åben himmel.