Grenaa piger i rødt og hvidt
Grenaa Rugby Klub har to spillere med på det danske landshold til EM i Sevens Rugby for kvinder.
Af Lars Norman Thomsen
?Sille Møller og Katrine Nikolajsen fra Grenaa Rugby Klub er med på det danske rugbylandshold, som skal deltage i Europamesterskabet i syvmandsrugby for kvinder.
Konkurrencen kører over to runder og finder sted i henholdsvis Tjekkiet og Ungarn.
Begge Grenaa piger har før været udtaget til landsholdet og har også tidligere deltaget i EM.
Rugby er i øvrigt tilbage på OL programmet fra Rio 2016.
Det er dog ikke 15-mandsrugby, men netop Sevens. Bortset fra at der kun er 7 spillere på banen og at kampene varer 2 x7 min i stedet for 2 x 40, så er der faktisk ikke stor forskel på reglerne.