Fortsæt til indhold

En højaktuel romanklassiker

Læseklubben Læselyst endevender denne gang Harper Lees berømte 'Dræb ikke en sangful' fra 1960, som i mange år var fast pensum for vordende studenter

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

"Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl."
Citatet vil mangen en tidligere gymnasieelev kunne nikke genkendende til fra engelsk-undervisningen.
Det er et bonmot, der er hentet fra den nu afdøde amerikanske forfatter Harper Lees berømte debutroman fra 1960 'To Kill a Mockingbird' ('Dræb ikke en sangfugl').
Handlingen foregår i en støvet sydstatsby, Maycomb, i USA under depressionen i 1930'erne. En hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Selvom han er åbenlyst uskyldig, er udfaldet af retssagen så indlysende, at ingen advokater er interesseret i at forsvare ham – med undtagelse af hædersmanden Atticus Finch, en af byens mest respekterede borgere. Hans medfølende forsvar og kampen for menneskeværd og retfærdighed skaber respekt og beundring hos hans to børn Jem og Scout, men skaber en hadsk stemning hos mange i den hvide befolkning.
En tid hvor raceadskillelsen stadig var i fuldt flor, og hvor en hvid mand risikofrit kunne tillade sig at kalde en voksen sort mand for "boy" og en hvid forsvarsadvokat for "niggerlover".

To romaner

Læseklubben Læselyst i Ryomgård, som har sognepræst Tina Skov Løbner som primus motor, har Harper Lees roman, hun udgav kun denne plus 'Sæt en vagtpost ud' i 2015, på programmet i næste uge.
Harper Lee døde i februar 2016.
I Danmark diskuterer de lærde på bjerget lige nu, om det er politisk korrekt eller det modsatte at bruge ordet 'neger'.
Op til 1970'erne var der ellers overhovedet ikke noget galt i at bruge ordet 'neger', forklarede sprogforsker Jørgen Schack til DR i 2014. Det var en neutral betegnelse,

Tag en voksensnak

Ordet blev først sparket ud til højre, da den sorte borgerrettighedsbevægelse efter Martin Luther Kings død lagde afstand til det og i stedet begyndte at kalde sig selv for 'black'.
"Borgerrettighedsbevægelsen skiftede 'negro' ud med 'black' for at signalere en ny racebevisthed, og der skete en afsmitning herhjemme: 'Neger', som er den danske variant af 'negro', blev politisk ukorrekt, og i dag står man bedst ved ikke at bruge ordet, fordi mange opfatter det som nedsættende," lød det dengang fra Jørgen Schack.
Den aktuelle diskussion på børnehaveniveau mellem politikerne Søren Espersen (DF) og Jeppe Kofoed (S) på de sociale medier viser, at der måske er behov for en god voksensnak om temaet.
Den kan de jo så passende tage i Læselyst, når de endevender Harper Lees romanklassiker.