"How fucking dare you?"
Nikita Klæstrup fik masser af opmærksomhed, da hun smed ovenstående billede ud på Instagram. Et pivfrækt billede i undertøj, men det er ikke det, som trak den store opmærksomhed. For den årvågne læser kan måske ane tre små ar på højre underarm, og det fik Instagram-brugeren 'isavegvisir' til at skrive følgende:
"Så lige lidt cutting-ar på håndleddet også. Jaja, det lugter jo slet slet ikke af en lille dame, der bare savner bekræftelse. Haha Nøj! Hvor er det til grin man. Få dog hjælp til at højne dit selvværd lidt istedet for at hænge dig selv ud og få komplimenter for din krop. Den er fin, men det er der også mange andre kvinders, der er. For de der har lidt mellem ørerne er det her papirstyndt og tydeligt at se, hvordan det bærer præg af usikkerhed og ikke selvsikkerhed som det skal fremstå som. Pat at lur lidt forbi overfladen da. Damn. Helle ikke særlig smagfuldt med det #nipslip heller."
Det har fået bloggeren til at komme med et modsvar:
"How fucking dare you? Hvor vover du at gøre grin af en person på grund af deres selvskade ar. Du aner ikke, hvad en anden person har gennemgået i deres liv, der har gjort, at de følte et behov for selvskade. Selvskade er ikke et råb om opmærksomhed. Det er et råb om hjælp, som for alt for mange unge aldrig bliver hørt."
"Og med din nedladende kommentar er du med til at nedgøre og ydmyge, ikke mig - for jeg er kommet over den periode i mit liv, men de mange tusinde unge der gør skade på sig selv jævnligt. Danmark har EU rekorden i unge, der selvskader, og med kommentarer som dine er du blot med til understøtte den stigma, som unge der selvskader allerede bliver udsat for."
"Du kan kalde mig hvad du vil. Men jeg vil simpelthen ikke høre på, at noget så alvorligt som selvskade bliver reduceret til et behov for opmærksomhed."
"Ja, jeg har ar på mine håndled. På hele min venstre underarm faktisk. Og på mine hofter. Og de ar vil altid være der. Nogle gange minder de mig om de forfærdelige tider jeg har været igennem. Men for det meste minder de mig om at jeg er en fighter og at jeg kan komme igennem alt. Jeg vil ikke skamme mig over dem. Jeg kunne nemt redigere dem væk på mine billeder, men det gør jeg ikke. Jeg vil være et forbillede for de mange unge, der sidder derude måske netop nu med et barberblad i hånden. Jeg vil være en påmindelse om at det bliver bedre. Og jeg vil ihvertfald ikke lade dig eller nogle andre gøre mig til skamme på grund af hvad jeg har gennemgået."