Smid tøjet – eller: En hyldest til det normale

Maj måned bragte et par sommerdage, og resten af sommeren bringer forhåbentlig mange flere. Jeg kunne godt tænke mig, at alle vi almindelige mennesker i den forbindelse bringer en hyldest til den normale krop ved at smide tøjet.
Jeg hørte i forårets løb et radioindslag om, at gymnasieelever har kønsopdelt svømning, for som en af pigerne sagde: ”Så kan vi bedre koncentrere os om at svømme.” Sødt. Det kunne ikke falde mig ind at lave om på teenagere, og at deres koncentration forstyrres af det modsatte køn. Men jeg bliver ked af det, når børn i 2. klasse ikke vil klæde om til gymnastiktimerne sammen med de andre børn af samme køn, fordi de ikke synes, at deres krop er ok.
Da jeg gik i skole var diskussionen, hvornår drenge og piger ikke længere behøvede klæde om sammen, men da ikke om piger på 8 år skulle klæde om sammen.
Men det var selvfølgelig også på den tid, hvor det var et særsyn at se en kvinde på stranden med bikinitop. Ikke at jeg ønsker den tid tilbage.
Men jeg ønsker, at vi almindelige voksne mennesker lærer vores børn og hinanden, at man ikke skal ligne en elitetrænet pige/dreng på 16 år, når man er 45 år. Det skal man for øvrigt heller ikke, når man er 16 år - med mindre man er elitesportsudøver.
Jeg medgiver, at vores krop er vigtig og, at det er vigtigt og godt at holde den sund, men – sagde præsten - kroppen er ikke det vigtigste.
Jeg bliver ked af det, når mine jævnaldrende skilte medsøstre tror, at de kun kan finde kærligheden og lykken, ”hvis de da bare lige kan tabe de ekstra kilo, der sidder midt på maven.” Beklager, men så dumme er mænd faktisk ikke. (Hvis han er så hold dig fra ham.)
Eller en anden af disse veninder, der havde fået farve i kinderne og stjerner i øjnene. Hun var forelsket. Det tog noget tid for mig at lokke det ud af hende, og hun fortalte hviskende og hemmelighedsfuldt om lange aftener med rødvin og snak, der gled over i nat og mere snak og lignende. Til sidst blev hun stille og sagde: ”Men han er altså lidt tyk.” Som om hun var flov over at være faldet for en, der ikke levede op til reklamernes forbilleder.
Det går jo ikke at have sådan et kropssyn.
Så ja, jeg smider tøjet, når solen skinner (altså jeg HAR bikini på), så mine børn kan se, at jeg er helt normal. Så de kan se, hvordan en normal krop ser ud. Pt. kigger min ældste teenagesøn dog på mig som om, han aldrig har set noget lignende. Det har han måske heller ikke, - så netop DERFOR.
Gud skabte os i sit billede, men jeg har endnu aldrig set Gud afbilledet som en mager veltrænet bodybuilder-type på 20 år med sixpack.
Gud pustede livsånde i Adams næsebor, så han blev levende. Uden ånd er vores krop et tomt hylster. Så husk at passe på hylsteret, men fyld ånd og kærlighed til dig selv og din næste i det.
God sommer.