Fortsæt til indhold

Enhedslisten maler selv cykelstier i Aarhus' centrum

Samfund
Arkiv

"Det skal være mere attraktivt og sikkert at cykle i Aarhus. Det er visionen for byrådets cykelhandlingsplan. Men hvor går det dog langsomt," sådan indleder Enhedslisten i Aarhus en pressemeddelelse.

Som en protest mod det, efter partiets mening, langsomme byråd har medlemmer i løbet af natten til i dag malet cykelstier på Nørregade, Nørre Allé og Vesterbrogade på strækningen mellem Randersvej og Ceres Krydset.
"Der er et åbenlyst behov for at sikre byens bløde trafikanter meget bedre, og det har vi nu valgt at sætte fokus på. Vi har nu hjulpet kommunen med noget af det, der burde være blevet gjort for længe siden, nemlig at anlægge cykelstier på den meget trafikerede strækning Nørregade, Nørre Allé og Vesterbrogade. Cykelstierne er lavet med kridt, men hvis kommunen er hurtigt ude, kan de male den over med vandfast maling, således at de bliver der," siger Lisbeth Uhd, Enhedslisten Aarhus Midtby.