Christina kørte sig ind i historiebøgerne
Racerkøreren Christina Nielsen fra Hørsholm skrev sig med sin deltagelse i årets Le Mans-løb ind i historiebøgerne som den første danske kvinde, der både kører og gennemfører løbet
Den kvindelige racerkører Christina Nielsen fra Hørsholm skrev sig ind i historiebøgerne henover weekenden, da hun sammen med sit Formula Racing-team kørte og gennemførte det krævende 24-timers løb Le Mans, som afholdes i Frankrig.
Selvom det ikke blev til en topplacering i den samlede stilling eller i bilens klasse, blev hun nemlig den første danske kvinde, som kører det legendariske løb på den ikoniske Circuit de la Sarthe-bane.
Christina Nielsen, der, sammen med Mikkel Mac og Johnny Laursen, kørte en Ferrari 458 Italia, endte som nummer 35 i den samlede stilling, mens det danske team kom ind på en sjetteplads i bilens klasse, på trods af de oplevede flere problemer undervejs.