Fortsæt til indhold

Dagli’Brugser lokker med besøg af TV-kok

De tre Dagli’Brugser på Mols og Helgenæs inviterer kunderne til at smage en række spændende varer

Samfund
Af Martin Schultz

Har man lyst til at få den kendte TV-kok Claus Holm hjem i køkkenet, så skal man fredag 3. juni møde op i en af de tre Dagli'Brugser i Vrinners, Tved eller Helgenæs og deltage i en konkurrence.
De tre bruger inviterer nemlig kunderne et ”Smag på Dagli'Dagen”-arrangement, hvor der er mulighed for at smage en række spændende varer.
”Fra kl. 16 kan man smage på Meyers brød, vine fra Spier, specialoste, Smag Forskellen is og mange andre spænende produkter, som alle har den gode smagsoplevelse til fælles. Det er kvalitetsvarer til en fornuftig pris,” siger uddeler Anders Rasmussen, Dagli'Brugsen Vrinners.

Claus Holm serverer en middag

”Den bedste måde at vise vores kunder, at der er sket meget nyt med varerne, er selvfølgelig at lade dem smage dem. På denne måde vil vi gerne gøre det tydeligt, at de kan få noget andet hos os, end de måske var klar over,” siger Anders Rasmussen på vegne af de tre Dagli´Brugser.
Alle der besøger Dagli'Brugsen fredag den 3. juni fra kl. 16 kan deltage i en konkurrence, hvor de kan vinde en aften, hvor den kendte TV-kok, Claus Holm, kommer hjem til dem og tilbereder og serverer en middag med mad og vin for op til otte personer.
For at deltage skal man blot udfylde et kort med navn og nummer.