Fortsæt til indhold

Mand tog omvej til detentionen

Samfund
Lotte Gyldenvang

En 56-årig mand fra Horsens sad torsdag formiddag i forhallen på Horsens Sygehus. Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti oplyser, at de blev tilkaldt, da manden sad og sov.
"Klokken 10.35 ankommer en patrulje, der viser den meget fulde mand, hvilken bus han kan tage hjem. Da han stiger på bussen, falder han og slår hovedet. Så han kommer tilbage til sygehuset, men denne gang ved skadestuen. Her måler betjentene mandens promille med et alkometer på 4,04. Efter behandlingen på skadestuen tager patruljen ham med i detentionen, da de vurderer, han ikke kan tage vare på sig selv," fortæller Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.