Fortsæt til indhold

Her åbner Brødrene Price deres nye restaurant

Samfund
Jacob Nielsen

De gastronomiske brødre, Adam og James Price åbner ny restaurant i Aalborg. Det skriver nordjyske.dk. Restauranten bliver et fransk brasserie alá det, de allerede har i Rosenborggade i København, og maden vil afspejle deres kærlighed til det franske og italienske køkken, hedder det. På spørgsmålet om, hvorfor valget er havnet netop på Aalborg, svarer Adam Price:
"Der er saft og kraft i Aalborg. Vi har altid været fans af Nordjylland. Både det herligt knastørre lune som nordjyderne besidder – og sandelig også de mange gode råvarer. Om det er dansk kødkvæg, limfjordsmuslinger, østers, Vesterhavsost eller Danmarks måske bedste fisk – så byder Nordjylland på det hele. Vi har både mødt gastronomiske ildsjæle og dygtige råvare-producenter deroppe og glæder os til at servere et gedigent bistro-køkken til fornuftige priser for aalborgenserne," siger Adam Price ifølge nordjyske.dk.