Fortsæt til indhold

Første aften med musik i Den lydhøre have

Madhuset Smag i Ebeltoft læggerdenne sommer igen have til en række usædvanlige koncerter med unge musikere

Samfund
Af Martin Schultz

Nysgerrige og interesserede musik- og kulturelskere kan denne sommer igen se frem til en række nyskabende kunstnere, når samarbejdet mellem musikeren, sangeren og komponisten Lil lacy og madkunstneren Jakob Vinkler igen folder sig ud i Madhuset Smags eksotiske have i Skindergade i Ebeltoft.
En hel række musikere og musikalske konstellationer er blevet sat på programmet henover sommeren, og fredag 3. juni bydes der på den første koncert i det som parret Lacy og Vinkler har Den Lydhøre Have.

Fredag kl. 20 er der koncert med Johannes Eberl42 Smed Orchestra, som holder uropførelse på musik, som blander elektroniske og akustiske elementer.
”Vi inviterer denne aften publikum til at synke ind i en verden, omgivet af nye oplevelser af lyd i den gamle have. Koncerten vil bølge mellem solistiske præstationer og et fælles udtryk, skabt gennem improvisationer, toner og soundscapes. Aftenens program består af kompositioner fra hver enkelt af de medvirkende musikere, samt et ny-komponeret værk, som fletter musikerne sammen,” fortæller Lil Lacy. I alt fem musikere medvirker lige fra trompetisten Mads la Cour til den elektronisk komponist og lydkunstner Johannes Eberl Smed.
Næste arrangement i Den Lydhøre Have og Smag er fredag 1. juli, hvor der er fernisering på en udstilling, hvor blandt andet Lil Lacy, Jakob Vinkler og kurvefletteren Bent Vinkler medvirker.