Fortsæt til indhold

Sommersang på slottet

Rosenholm Slot har evergreens af Kai Normann Andersen og Carl Nielsen på koncertprogrammet tirsdag 14. juni

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

?Tirsdag 14. juni inviterer sangerinde Dorte Vestergaard-Poulsen og pianist Thomas Darelius til sommerlig fællessang og lidt til ørerne på Rosenholm Slot. Duoen har sammensat et program af klassiske mesterværker og melodier fra den danske sangskat til en musikalsk sommeraften på slottet.

"Der vil være noget til både ører og stemmebånd," lover Dorte Vestergaard-Poulsen. Hun og Thomas Darelius har tidligere optrådt på slottet med et klassisk koncertprogram, men har i år valgt et koncept, hvor publikum er med til at skabe en fælles musikalsk oplevelse.

Programmet indeholder derfor koncertstykker - som Kai Normann Andersens 'Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes' og sommersange af blandt andet Carl Nielsen.

Det er frivilliggruppen Fortidens Fremtid, der arbejder med at skabe aktiviteter på slottet, som arrangerer koncerten..
Frivilligkræfterne håber, at fællessang kan blive en dejlig tradition på slottet.