Fortsæt til indhold

Tyve ville stjæle hjulene på bilen

Samfund
Annette Schmidt

To mænd forsøgte natten til søndag klokken 03.49 at stjæle hjulene på en Seat Leon, der holdt parkeret i Lunderskov ved Kolding.
Bilens ejer fandt sin bil klodset op. Fire hjulbolte var fjernet, men hjulene var stadig på bilen. Han så to mænd stikke af fra stedet.
Begge de to mænd er mellem 20-25 år. Den ene mand havde lyst hår, der var klippet meget tæt i siderne. De kørte muligvis fra stedet i en sølvgrå Citroen.
"Vi vil gerne i kontakt med vidner, der har set noget til de to mænd og den sølvgrå Citroen. Eller høre fra dem, der kørte i den sølvgrå Citroen, da det er muligt, bilen ikke har noget med sagen at gøre," siger Kent Midtgaard Hansen, vagtchef, Sydøstjyllands Politi.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.