Djurslands Bank på helt andre jagtmarker
Kaffekampagne og pakke-varer-ind-happening erstattede rentefødder og regneark i en alternativ markedsføringskampagne i foråret
Af Lars Norman Thomsen
Djurslands Bank har i foråret kørt en Kaffekampagne, hvor banken på forskellig vis har markedsført sig i lokalområderne.
Banken har besøgt virksomheder, privatadresser, foreninger og været synlig i området med en kaffebil.
Bankens medarbejdere har også været på besøg hos Spar i Ørsted og Dagligbrugsen i Vivild, hvor de har hjulpet med at pakke varer ind til stor overraskelse for kunderne.
Ved samme lejlighed kunne man deltage i en konkurrence om at vinde en købmandskurv fra banken med kaffe, chokolade og andre lækre ting.
Vinderen i Ørsted blev Jens Jeppesen.
Vinderen i Vivild blev Hans E. Thygesen.