Fortsæt til indhold

Ja til Borgerservice i alle egne af kommunen

Socialdemokraterne i Syddjurs har to bud på, hvad borgerinddragelse betyder i praksis

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

??Det skal være slut med, at Syddjurs kommer på alles læber i dagene efter et kommunalvalg, fordi partierne springer i målet, når de ledende lokalpolitikere efter at have sovet på valgresultatet og den underskrevne konstitueringsaftale på valgnatten springer i målet og stritter ham eller hende ud af brættet, der gik med en forventning om at skulle være borgmester.

Det siger Ole Bollesen, nuværende byrådsmedlem og formand for Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet.
Han skal være Socialdemokraternes borgmesterkandidat ved Kommunalvalget i 2017, og han kender rumlen fra de to seneste valg i 2009 og 2013.

I 2009 var det hans eget parti, der lavede et barn på Venstre, mens Venstre brød tilbage i 2013 og trak tæppet væ

Hvad siger de andre?

“Vi synes ikke, det er sjovt længere, og vi kan allerede nu love, at skriver vi under på en aftale på valgnatten, så holder vi den,” siger Ole Bollesen.

“Denne gang skal vi gøre vores forarbejde godt nok ved at prøve at blive enige om et politisk arbejdsgrundlag i stedet for kun at snakke personer, og jeg vil, når lejligheden byder sig, spørge de øvrige partier og lister, om de har samme indstilling. Det synes jeg, borgerne har krav på at vide, før de skal sætte deres kryds.”

Mere demokrati

Aktivt medborgerskab har opnået demokratisk status som buzzword. I Syddjurs hedder det borgerinddragelse stolpe op og stolpe ned, men hvad betyder det?

Ole Bollesen har to konkrete bud, som borgmesterkandidaten spiller ud med nu.

“Vi vil gerne være med til at udvide demokratiet, og vi har to konkrete forslag til, hvordan det kan ske,” siger Ole Bollesen.

“For det første skal Syddjurs kunne levere bedre borgerservice i alle egne af kommunen, og det betyder, at borgerne ikke skal til Ebeltoft for at få pas eller kørekort eller fornyet de to ting. Socialdemokraterne synes, at det skal være muligt at få både pas og kørekort tættere på ens bopæl. Det er et rimeligt krav, og vi vil rejse temaet, når vi til august skal diskutere næste års budget,” lover Socialdemokraternes borgmesterkandidat.

Underskrifter ikke kun sjov

Socialdemokraterne arbejder lige nu også med et andet demokrati-forslag, der skal medvirke til, at borgerne får en forstærket følelse af, at der bliver lyttet til dem.

“Der bliver i en byrådsperiode jævnligt samlet underskrifter ind mod en lokalplan eller noget andet uden at det får konsekvenser. Vi kunne godt tænke os, at man i byrådet blev enige om, at lykkes det borgerne i et område at indsamle et vist antal underskrifter, vil det få den afsmittende betydning, at byrådsflertallets planer automatisk tages op til yderligere revision og undersøgelser. Vi mener, at vi på denne måde kan udfordre hinanden, borgere og politikere, og dermed sikre en bedre forståelse ude omkring for politiske beslutninger.”