Fortsæt til indhold

Nye studenter hejste Dannebrog til tops

141 STX-studenter og 73 HF-studenter får eksamensbeviser i år fra Grenaa Gymnasium

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Mandag 20. juni sprang de første studenter ud på Grenaa Gymnasium.
"Jeg glæder mig over at opleve den atmosfære af spænding og lettelse og glæde, som hele skolen summer af i dag," lød det fra rektor Helene Bendorff Kristensen, da hun sammen med nogle af dagens tidlige studenter hejser flaget.

"Det er en fantastisk oplevelse, at skulle dimittere en så stor årgang med hele seks STX-klasser og tre HF-klasser," siger rektor.

Dimissionen finder sted fredag og 141 STX-studenter og 73 HF-studenter vil modtage eksamensbeviser fra Grenaa Gymnasium.

Fra v.: Liv Olsgaard Hansson 3xs, Maria Løkkegaard Laursen 3.t, Victor Duun 3xs, Hjalmar Karl Ragnarsson 2.r, Sofie Amalie Græbild Ulsfort 3.kb og rektor Helene Bendorff Kristensen