71-årig fundet død
Af Daniel Sennek
Den 71-årige Niels Jørgen Steensig, som blev efterlyst torsdag den 9. juni 2016, er mandag klokken 16.45 blevet fundet død i Kornerup Å på området ved HOFOR (Hovedstadens forsyning) Ledreborg Alle i Lejre. Det var hundepatruljer fra Midt og Vestsjællands politi som fandt ham liggende død i åen.
Politiets undersøgelser på stedet viser at der ikke er tale om en forbrydelse, men en ulykkelig hændelse.
De pårørende er underrettet.
Midt og Vestsjællands politi vil i forbindelse med eftersøgningen takke pressen og borgere i lokalområdet for deres hjælp i sagen.