"Det var en meget nem beslutning"
Mick Plesner besluttede sig midt i december for at hjælpe bådflygtninge i Middelhavet. To uger senere var han i gang med hjælpearbejdet på den græske ø Chios
Interviewet foregår via computerens Skype-forbindelse mellem Odense og øen Chios nær den tyrkiske kyst. Med en smule forsinkelse går Mick Plesners stemme fint igennem.
”Det var en meget nem beslutning affødt af debatten i Danmark om flygtninge. Jeg ville med egne øjne se, hvad det egentlig handler om . Hvad er det, flygtningene tager væk fra? Og hvad møder dem i Europa? Jeg var nysgerrig og havde lyst til at få indsigt i situationen,” fortæller Mick Plesner, der tog beslutningen 13. december.
Han havde lidt ferie til gode og en sjat penge i banken. Begge dele blev vekslet til en tur væk fra den danske decemberdagligdag for at blive klogere på et kompliceret emne, der fylder meget i folks bevidsthed.
Efter to uger med forberedelse og indsamling af tøj tog han af sted den 27. december. Straks efter ankomsten til Chios var han i gang med hjælpearbejdet i egenskab af uafhængig frivillig.
”Jeg laver mange forskellige ting. Som uafhængig frivillig er jeg ikke forpligtiget til noget bestemt.
Jeg har ryddet op på stranden, arbejdet på et donationslager, hvor jeg systematiserede det indsamlede tøj, og de sidste fire dage har jeg arbejdet på et gadekøkken sammen med en engelsk kok.
Det er meget muligt, at jeg vælger at være en del af det køkken resten af tiden,” siger Mick Plesner, der under sit ophold har lejet en Opel Corsa.
”Hvis man lægger bagsædet ned, så kan der lige stå en 90 liters gryde i bagagerummet,” tilføjer den 25-årige hjælpearbejder, der har planlagt at vende næsen hjemad den 14. januar.
Refleksionen må vente
Det er hovedsageligt syriske flygtninge, der ankommer til den græske ø ad søvejen. Nogle dage op mod 1.000 mennesker. Så er der travlt og der arbejdes i døgndrift for at give de våde flygtninge tørt tøj, noget at spise og et sted at sove.
”Siden jeg ankom, har jeg ikke lavet andet end at arbejde og sove. Det er nok først, når jeg kommer hjem, jeg får tid til at reflektere over mine oplevelser,” siger Mick Plesner.
En ting har dog allerede plantet sig solidt i bevidstheden.
“Det har gjort stort indtryk, at det er private frivillige og små organisationer, der sørger for al hjælpen. Jeg troede, at EU og FN spillede en meget større rolle og brugte flere ressourcer. Jeg ved ikke, om det er anderledes andre steder. Der er virkelig brug for hjælp her,” siger han.
Vil hjælpe andre af sted
Mick Plesner, der er født i Odense og opvokset i Skibhuskvarteret, har tidligere været i Ghana og Sydamerika som hjælpearbejder. Altid alene.
“Jeg er bare kommet som uafhængig frivillig og har taget kontakt til lokale organisationer. Du kommer tættere på folk, når du er alene,” siger den frivillige hjælpearbejder, der har en bachelor inden for økonomi og interesserer sig for udviklingsøkonomi.
Til februar vender han tilbage til Københavns Universitet for at studere til kandidat i økonomi. Oplevelserne på Chios kommer han dog ikke sådan lige til at ryste af sig.
“Når jeg kommer hjem, skal der komunikeres en masse ud omkring den her tur. Jeg har talt med mange mennesker, der har doneret penge, tøj, fulgt mig på Facebook og støttet turen.
Jeg kunne også godt forestille mig at være en hjælp, hvis andre vil tage af sted .
Og endelig kunne jeg godt selv finde på at tage af sted igen, hvis der er brug for det, siger Mick Plesner, der under sit ophold på Chios har fået selskab af en fætter, der har ladet sig inspirere til at give en hånd med i den gode sags tjeneste.
Mick Plesner besluttede sig midt i december for at hj%26#xe6;lpe b%26#xe5;dflygtninge i Middelhavet. To uger senere var han i gang med hj%26#xe6;lpearbejdet p%26#xe5; den gr%26#xe6;ske %26#xf8;, Chios.
Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;8. januar 2016